(Arrangementet er gratis og kræver ikke billet)
Luft din veteran- eller specialbil og mød en masse ligesindede bilnørder, når Gubsø Garage åbner p-pladsen og for dig og din bil. Hold venligst til venstre når i ankommer, så vi får samlet alle de flotte biler.
Gubsø Garage vil naturligvis være åben, hvor du på egen hånd kan nyde synet af de udstillede Classic Cars – udstillingen kan variere. Vi gør venligst opmærksom på, at der ikke er adgang til selve værkstederne.
Vores kokkehold klarer aftensmaden og sælger streetfood i atriumgården. Menuen denne aften er fish and chips med hjemmelavet sauce tartare, som kan nydes udendørs ved de opsatte borde.
Du kan også købe forskellige drikkevarer – alt sammen til en rimelig pris.
Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding. Dog går vi op i bæredygtighed og ønsker ikke at stå med et stort madspild – omvendt ønsker vi heller ikke, at skulle skuffe nogen.
Så giv os meget gerne en melding, hvis I ankommer en større gruppe.
Onsdagstræf afholdes den første onsdag i hver måned i perioden maj til september, dog med undtagelse af august måned.
Menuen vil være forskellig fra gang til gang. Egne drikkevarer må ikke medbringes.