Gubsø Garage slår endnu engang dørene op til en guidet rundvisning. Efter rundvisningen åbner foodtrucken lugen og serverer herlige luksushotdog – naturligvis med kokkens hjemmelavet toppings.
Vi starter rundvisningen med at se en film, hvortil du kan nyde en fyraftensøl eller vand. I filmen hører du historien om Gubsø Garage, følger byggeprocessen samt møder garagens personale, som alle er drevet af en kæmpe passion for deres håndværk.
Efter filmen viser vi dig rundt i vores omfattende biludstilling, som består af én af Europas fineste samlinger af Bugatti-biler fra 1920´erne og frem til krigen, hvor fabrikken blev beslaglagt af tyskerne og en turbulent tid startede. Der vil også være mulighed for at se andre bilmærker f.eks. Porsche, Alfa Romeo, Cisitalia, Delage og Delahaye, hvor nogle af dem kun er produceret i ganske få antal og derfor er yderst sjældne.
Herefter går turen ind på de seks forskellige værksteder som normalvis er lukket for besøg. Her får man mulighed for at se og høre om de gamle håndværk og se de igangværende renoveringsprojekter, mærke den nostalgiske stemning og ikke mindst nyde indretningen, som er inspireret af Bugatti-fabrikken i Frankrig.
Hele rundvisningen inkl. filmfremvisning varer halvanden til to timer, alt efter spørgelyst, og er en blanding af levende fortællinger, fyldt med røverhistorier! Når rundvisningen slutter, åbner foodtrucken og serverer luksushotdogs, som nydes ved de opstillede ståborde. Hele arrangementet forventes slut kl. 19.30 og koster 495,- ekskl. ordregebyr (5,-)
Inkluderet i billetprisen: 1 Gubsø øl eller sodavand til rundvisningen, 2 luksus-hotdogs, 1 valgfri flaskeøl eller sodavand til hotdogs og guidet rundvisning.