Denne torsdag slår Gubsø Garage dørene op til en guidet rundvisning med efterfølgende grillpølser og fadøl.
Vi starter arrangementet med en iskold fadøl og en kort film, hvor du hører historien om Gubsø Garage og møder garagens personale, som alle er drevet af en kæmpe passion for deres håndværk.
Efter filmen viser vi dig rundt i vores omfattende biludstilling, som består af én af Europas fineste samlinger af Bugatti-biler fra 1920´erne og frem til krigen, hvor fabrikken blev beslaglagt af tyskerne og en turbulent tid startede.
Der vil også være mulighed for at se andre bilmærker f.eks. Porsche, Maserati, Alfa Romeo, Cisitalia, Delage og Delahaye, hvor nogle af dem kun er produceret i ganske få antal og derfor er yderst sjældne.
Herefter går turen ind på de seks forskellige værksteder, som normalvis er lukket for besøg. Her får man mulighed for at se og høre om de gamle håndværk og se de igangværende renoveringsprojekter, mærke den nostalgiske stemning og ikke mindst nyde indretningen, som er inspireret af Bugatti-fabrikken i Frankrig.
Under rundvisningen tænder kokken op i husets originale Bugatti-grill. Når rundvisningen slutter serveres der grillpølser, brød og tilbehør som kan nydes ved de opstillede ståborde. Fadølsanlægget har naturligvis øl i hanerne, som kan slukke tørsten på en forhåbentlig lun sommeraften.
Arrangementet slutter kl. 20.00.
Billetpris: 495,- ekskl. ordregebyr.
Inkluderet i billetprisen: 1 fadøl ved ankomst, guidet rundvisning, grillpølser og fadøl ad libitum efter rundvisningen og frem til. kl. 19.45
Vi gør venligst opmærksom på, at dette er et special-arrangement som ikke efterfølgende kan matches på pris.