Gubsø Garage tænder op – og det er både i motorer og grill!
Kickstart din weekend med fyraftensøl, værkstedsbesøg, Bugatti-brøl og kørsel.
Vi mødes i garagen, hvor vi knapper en fyraftensøl/vand op og ser filmen om Gubsø Garage. Efter filmen åbner garagens personale dørene ind til deres værksteder. Her kan du på egen hånd besøge Karosseri-smeden, Teknikeren, Gørtleren og Chefmekanikeren, som gerne svarer på spørgsmål.
Imens du besøger værkstederne, tænder chefkokken op i den store grill. Så kan du godt spænde livremmen ud og gøre dig klar til aftenens menu, som serveres i restauranten. På ægte BBQ-maner vil buffetbordet bugne af kød og tilbehør – dog beder vi dig om at spise grøntsager og salat hjemmefra, da det kun vil forekomme i små mængder… Der kan tilkøbes Kastberg Gourmet-is og kaffe i løbet af aftenen.
En sommeraften i juni uden et Bugatti-brøl eller to kan man heller ikke forestille sig – så mon ikke at man kan opleve en Bugatti eller to på gruset i løbet af aftenen?
Kæreste venner! Afsæt en juni aften i godt selskab, med uartige mængder kød og mulighed for at få en tur i en Bugatti eller specialbil. Bugatti- og specialture skal købes og bookes i forbindelse med billetkøbet. Vær opmærksom på at der flere forskellige biler i spil – og prisklasser. Vi gør opmærksom på, at der er få ture til rådighed og at de sælges efter først-til-mølle-princippet.
Inden de forudbestilte Bugatti- og specialturer starter, laver Gubsøs personale et show-pitshow. Oplev hvordan et pitstop på de gamle grandprix-racere foregik – uden at afsløre for meget var det uden luftnøgler…
Vi laver bordplan til arrangementet. Hvis i ankommer som en gruppe anbefaler vi derfor, at købe billet samlet.
BBQ (serveres fra buffet)
Rosagrillet okse, kalveglace, Citron- og rosmarinmarineret duroc-nakkefilet, saftige spareribs, grillpølser med tilbehør, Kartoffelsalat af nye danske kartofler, coleslaw, salat på nye gulerødder med gammelknas & hasselnødder.
Program for aftenen:
16.45: Dørene åbner
17.00: Velkomst v. direktør Marc Vogel, Gubsø Specialøl og filmfremvisning.
17.30: Værkstederne åbner.
18.00: Værkstederne lukker. Show-pitstop – mulighed for køb af øl og vand.
18.15: Bugatti- og specialkørsel HEAT 1 – for dem som har forudbestilt ture.
18.45: Bugatti- og specialkørsel HEAT 2 – for dem som har forudbestilt ture.
19.00: Restauranten åbner. Mulighed for at køre drikkevarer til BBQ-menu
19.15: BBQ-buffeten åbner
22.30: Gubsø Garage lukker
Pris pr. person: 795,- + ordregebyr (5,-)
Inkluderet i prisen er: Fyraftensøl, Gubsø film & værkstedsbesøg, show-pit-stop og BBQ-buffet.
(Drikkevarer til show-pitstop og BBQ købes i baren på aftenen)
Vi gør venligst opmærksom på, at dette er et special-arrangement som ikke efterfølgende kan matches på pris.