Åbne værksteder & Håndværk

Dato

27. januar 2024

Tidspunkt

Kl.: 10:30

Lokation

Gubsø Garage

, Gubsøbakken 5

, 8600

 Silkeborg

Pris pr. person ex. ordregebyr

fra dkk 745,-

Arrangementsbeskrivelse

Efter utallige opfordringer gør vi det igen – vi laver en sand nørde-dag, hvor alle ligesindede bilentusiaster med passion for godt håndværk er velkomne.

Vi starter med en øl og en filmfremvisning om Gubsø Garage. I filmen ser og hører du historien om Gubsø Garage og følger byggeprocessen. Du møder også garagens personale, som alle er drevet af en kæmpe passion for deres håndværk. Efter filmen laves der små hold og garagens personale inviterer dig med ind på hvert deres værksted, hvor nørderiet for alvor går i gang. Der vil naturligvis være rotation, så alle værkstederne besøges.

I løbet af aftenen kører Gubsøs kokke foodtrucken frem og serverer en herlig flæskestegssandwich af frilandsgris med hjemmelavet agurkesalat, rødkål og mayonnaise. Menuen kan nydes ved de opstillede stå-borde i udstillingen.

 

På de arbejdende værksteder kan du møde:

Ole Stephansen, værkfører og karosseri-smed: Oplev hvordan karosseriarbejdet foregår og få demonstreret, hvordan vi fremstiller karosseridele på de gamle men tidssvarende maskiner.

Ulrik Nielsen, Tekniker: Se og hør om de mange unikke Bugatti-dele, som Ulrik har tegnet og fræst på den specielle 5-akset CNC-maskine. Du vil selvfølgelig også kunne opleve CNC-maskinen i drift.

Nils Hansen, Chefmekaniker: Hør Nils fortælle om de mange forskellige motorer. Både dem der stadig er monteret men også dem, som endnu er adskilt. Hør også om kompressor- og tændingsteknik fra 1920´erne – altså fra dengang, hvor en tester ikke var en mulighed.

Christian Ibsen, Gørtler: Oplev Christian fortælle om hans virke og se nogle af de flotte slutresultater. Christian vil også vise hvordan man sølvslaglodder, sliber og ikke mindst polerer.

Marc Vogel, Direktør: Marc fortæller om udvalgte biler i udstillingen og om deres vej til Gubsø Garage. Se og hør blandt andet om de første bilinvesteringer og ikke mindst om de gode historier som mange af bilerne har. En røverhistorie eller to kan også forventes….

Når alle har besøgt samtlige værksteder, slutter vi dagen af med at høre hvordan en Bugatti-racer lyder.

Så tag din ven eller kollega under armen og kom til en ægte nørde-dag med godt håndværk på programmet.

Program for aftenen:

10.15: Dørene åbner

10.30: Velkommen i Gubsø Garage. Gubsø Specialøl og filmfremvisning.

11.00: Opdeling af hold de første 3 værksteder besøges.

12.15: Foodtrucken serverer flæskestegssandwich inkl. en valgfri øl eller and

12.45: De sidste to værksteder besøges

13.30: Oplev en Bugatti-racer på rullefelt.

14.00: Arrangementet slutter.

Pris: 745,- + ordregebyr

 

Inkluderet i prisen er 2 genstande (1 til filmen og 1 til maden), 1 flæskestegssandwich, filmfremvisning og guidet besøg på de arbejdende værksteder. Øvrige drikkevarer kan købes på dagen.

Vi gør venligst opmærksom på, at dette er et special-arrangement som ikke efterfølgende kan matches på pris.

Gubsø Garage nyhedsbrev

Julefrokost 2021

Tak for din booking

Bekræftelse

Vi vender tilbage til dig med en endelige bekræftelse
senest 48 timer efter din indtastning.

Med venlig hilsen
Gubsø Garage
info@gubsoe.dk